News from Nynas

Tag over hovedet

Ved at vælge den rette type bitumen er det muligt at undgå dyre og komplekse tagrenoveringer. Nynas er en af de førende leverandører.

Taget er den mest udsatte del af en bygning. Regn, vind, sne og is samt varme solskinsdage kan alle udsætte materialet for ekstremt hårde belastninger. 

For at forhindre, at der trænger fugt ind i tagkonstruktionen, og for at garantere en stærk modstandsevne over for mekanisk slitage anvender tagdækkere tagpap, også kaldet tagmembran. 

En tagmembran indeholder kalkfiller og bitumen. Andelen af bitumen er meget høj, 65-70 %, i forhold til asfalt, hvor andelen ligger på omkring 5-6 %. Der anvendes desuden en forholdsvis stiv og hård bitumen på steder, hvor der stilles særligt høje krav til modstandsevne, f.eks. når det gælder ældning, høje temperaturer og brand. 

I dag tilsættes der normalt polymerer til den bitumen, der anvendes til tagmembraner. Polymertilsætningen har den fordel, at den skaber forbedret elasticitet både ved lave og ved høje temperaturer, giver større splejsningsstyrke og gør det muligt at anvende en blødere bitumen, hvilket giver øget varmebestandighed.

Nynas har udviklet et produkt – Nytop 210 – som anvendes af mange af de førende producenter af tagmembraner over hele Europa.