Kvalitet og tid til omhu hos DOB

Trods finanskrise og svigtende bestillinger fra de danske kommuner har Dansk Overflade Behandling I/S haft et godt år 2009. Året vurderes at ligge indtjeningsmæssigt mindst på højde med 2008, hvor DOB omsatte for omkring 50 mio. kr. Midlet til succes er bl.a. en målrettet indsats blandt de ansatte for at fastslå og efterleve værdierne 'kvalitet, fleksibel og positiv'.

Trods finanskrise og svigtende bestillinger fra de danske kommuner har Dansk Overflade Behandling I/S haft et godt år 2009. Året vurderes at ligge indtjeningsmæssigt mindst på højde med 2008, hvor DOB omsatte for omkring 50 mio. kr. Midlet til succes er bl.a. en målrettet indsats blandt de ansatte for at fastslå og efterleve værdierne 'kvalitet, fleksibel og positiv'.

– Vi kan lave alt, lige fra den mindstesti og op til en hel motorvej. Intet er for småt og intet er for stort for os. Bare kom med en baggård i København eller en fin, farvet plads. Eller en stor vej. Den ordner vi! Sådan siger direktør Finn Jensen i DOB I/S, der er den danske asfaltbranches specialist indenfor overfladebehandling og koldasfalt. Firmaet med hovedsæde i Brenderup på Vestfyn anvender adskillige patenterede produkter, ofte på licens.

Og der er bud efter ekspertisen hos DOB. Den nuværende samlede kapacitet ligger på omkring 2 mio. kvadratmeter asfalt om året.

– Vi har de sidste  10 år tjent gode penge i gennemsnit, oplyser Finn Jensen og tilføjer, at DOB i 2008 omsatte for omkring 50 mio. kr. Det er en fordobling af den omsætning, firmaet havde for 10-12 år siden. Og da omsætningen her i 2009 tegner til mindst at blive lige så høj som i 2008, er der tydelig tilfredshed at spore hos den vævre direktør:

– Jamen, det kan vi da ikke klage over, vel? Altså, når vi trækker de nødvendige investeringer og anskaffelser fra, så er det selvfølgelig ikke guld og grønne skove. Men set over en årrække er det gået godt, og trods finanskrise og afmatning mange steder er det også gået rigtig godt for os i år, selvom markedet som helhed herhjemme ikke er vokset.

Går op i en højere enhed

DOB I/S ejes af Colas Danmark A/S og Pankas A/S og blev etableret for 28 år siden. De to ejervirksomheder har ligesom DOB-direktør Finn Jensen god grund til at være tilfredse med udviklingen i firmaet.

– Vi har i 2009 været begunstiget af de rigtige temperaturer med sol, sommer og tørvejr på det rigtige tidspunkt, samtidig med at vi har haft en reduktion i materialeomkostningerne til bl.a. bitumen og til brændstof til maskinparken. Sammen med en god logistik herfra, hvor vi har superoptimeret vores planlægning, er det hele gået op i en højere enhed, mener Finn Jensen.

Han betoner, at man har været bedre til at fokusere på omkostningerne, og bedre til logistik, planlægning og at organisere de enkelte job.

– Det har i store træk været muligt at rulle materiellet hen til opgaverne i én glidende overgang fra det ene job til det næste. Og så siger vores maskinpark Spar 2 til det hele, bemærker direktøren, mens han viser rundt på firmaets værksteder og de udendørsopmarcharealer i Brenderup. Og selv for det utrænede øje er meget af materiellet tydeligvis også nyt og megetvelholdt. I højsæsonen betjenes grejet af opimod 30 mand rundt omkring på detdanske vejnet. De mobile mandskabsvogneer da også indrettet på, at folkene rejser rundt med materiellet og både arbejder, spiser og sover derude. Ugependlere, som man kalder det.

Fokus på holdninger og adfærd

Hos DOB regner man med gennemsnitligt 110 arbejdsdage pr. år. Med OB som firmaets største aktivitet og speciale er man mere afhængig af vejrliget, end de fleste traditionelle asfaltfirmaer er. En smule regn kan sætte tingene helt i stå, men også for megen kraftig sol kan spolere arbejdet med den ømfindtlige overfladebehandling.

– Ved siden af de objektive fordele med begunstigende vejr har vi været mere effektive i år, og vores folk er blevet mere dygtige. Vi har fokuseret på kvalitet og på vore holdninger og adfærd efter et grundigt forarbejde med at finde frem til firmaets slogan: 'Kvalitet og tid til omhu'. 

– Vi gør alt for at efterleve det slogan, bl.a. gennem at indprente vore medarbejdere, at vi skal være bevidste om kvalitet, vi skal være fleksible ogpositive. Og alle er med på den. Det gør, at vi når vores mål i DOB. Det er med til at motivere, både i forhold til kunderne og in-house.

– Kunden skulle gerne vide, at vores kerneværdier hos DOB er 'kvalitet, fleksibel og positiv'. Det skal de kende DOB på. Og det forpligter, det ved vi godt. Men det vil vi også meget gerne holdes op på, konstaterer Finn Jensen.

Tekst

Morten Friis Jørgensen

Kvalitet og tid til omhu hus Fakta om DOB

  • Dansk Overfladebehandling blev stiftet 1981 som interessentselskab med Colas Danmark A/S og Superfos Construction A/S som interessenter.
  • Selskabet startede i Brande i Jylland og flyttede i 1988 til Brenderup i Middelfart Kommune på Vestfyn.
  • 1997 fusioneres der med Pankas A/S's overfladebehandlingsafdeling.
  • 2001 vælger NCC Danmark A/S (det tidligere Superfos Construction A/S) at udtræde af DOB I/S, idet de har købt det tidligere Phønix samt Marius Pedersen.
  • DOBs ejerforhold er herefter Pankas A/S med 50 % og Colas Danmark med 50 %.
  • DOB omsatte for ca. 50 mio. kr. i 2008. Virksomheden beskæftiger i højsæsonen omkring 30 medarbejdere, heraf er der 6 personer fast tilknyttet kontoret.