Nyheder & events

  1. Produkter
  2. Nyheder & events
  3. Anlægsområdeprofiler
  4. Knowledge tank
  5. Vores tilbud
  6. Sikkerhed
  7. Industri foreninger
Bitumen til vejbelægninger

Dansk forskning i pmb på vej

I Danmark bruger bygherrer kun sjældent PMB. Til gengæld er det billigere, men også mindre holdbare produkt PMA udbredt. Vejdirektoratet påbegynder næste år et forskningsprojekt, der vil afklare forskelle i kvalitet på de to polymermodificerede produkter.

PMB er en populær form for belægning på udsatte veje i lande som Sverige og Tyskland. I Danmark er brugen af denne form for asfalt til gengæld begrænset. Kun få danske bygherrer anvender PMB, som er polymermodificeret bitumen blandet under særligt kontrollerede forhold.

Nynas, Pankas og Colas er blandt de få virksomheder, der stadig fremstiller PMB i Danmark. I Colas bekræfter laboratoriechef Lars Ladehoff, at interessen for produktet er minimal.
– Vi anbefaler PMB til strækninger, der skal holde til mere. Men kunderne er økonomisk pressede og ser mere på prisen her og nu end på holdbarhed og pris på den lange bane, siger han.

Lars Ladehoff har som fagmand den klare holdning, at PMB modstår belastning bedre og hænger bedre sammen end gængs asfalt. Dermed er dette produkt væsentlig mere holdbart.
– PMB tilfører asfalten en elasticitet, som gør den hårdere om sommeren og blødere vinteren. Derfor får belægningen langt færre revner, siger Lars Ladehoff, der afviser, at det i Danmark langt mere udbredte produkt PMA kan måle sig med PMB.

Han forklarer, at PMA er enklere at fremstille og derfor billigere. Her blandes bitumen og polymerer ikke på forhånd, men tilsættes asfaltmikseren sammen med de øvrige materialer.
– PMA bruges herhjemme blandt andet til støjreducerende belægninger. Problemet er, at holdbarheden ikke er så god. Med PMB får man længere holdbarhed af belægningens struktur og dermed længere holdbarhed af de støjdæmpende egenskaber, siger Lars Ladehoff.

I Vejdirektoratet i Danmark sidder fagkoordinator Erik Olesen, som har fulgt PMB nøje, siden produktet kom frem i midten af 80’erne.
– Jeg var dengang udviklingsingeniør i den senere opkøbte asfaltvirksomhed Tarco. Her byggede vi dengang et specialdesignet PMB-anlæg og solgte produktet i mange entrepriser, indtil PMA kom på markedet i midten af 90’erne, siger han.

PMA overtog i løbet af 90’erne markedet.
– Her i Vejdirektoratet bruger vi dog stadig PMB på broer, hvor belægningen for at beskytte brokonstruktionen optimalt skal være særlig stærk, siger Erik Olesen.
Den vestlige lave del af Storebæltsbroen blev således beklædt med PMB for omkring 20 år siden og har det stadig godt. I år har Vejdirektoratet anvendt PMB til belægningen til Lillebæltsbroen.

Erik Olesen søsætter i 2014 et forskningsprojekt, som vil sammenligne PMB med PMA og afdække forholdet mellem pris og holdbarhed. I projektet vil danske asfaltentreprenører blive inddraget.
– Der er her i Vejdirektoratet behov for klarhed omkring de kvalitetsmæssige forskelle. Formålet er i sidste ende, at vi laver så gode statsveje som muligt. Resultaterne vil desuden være til gavn for hele vejsektoren, siger han.

Tekst: Mette Bender

På Vejdirektoratets laboratorium i Fløng vil man næste år sammenligne kvaliteten af PMB og PMA. Her måler en forsker en borekerne fa Vestbroen ved Storebælt, hvor slidlaget er type SMA 11BS med PMB.

Foto: Vejdirektoratet.